Helene Skov
Jeg strikker hver dag – ikke fordi jeg skal, men fordi jeg ikke kan lade være. Strik er både min ro og min drivkraft.
Når hænderne arbejder, får tankerne frit løb, og ofte opstår nye idéer: en ny model, en anderledes konstruktion eller en uventet farvekombination.
Min tilgang til design tager ofte udgangspunkt i trekanter. Jeg arbejder med moduler – små dele, der strikkes i forlængelse af hinanden og tilsammen danner større helheder, som regel helt uden sammensyning. Det giver plads til leg med former, retninger og struktur.
Jeg elsker farver – både de klare og kraftige, men især de støvede og sarte nuancer. Ensfarvede garner, melerede eller med lange farveforløb – alt det gør strik levende og uforudsigeligt. Når farver mødes og forandrer sig undervejs, opstår der noget særligt.
Mine opskrifter er skabt ud fra lysten til at dele den glæde, jeg selv oplever, når en idé folder sig ud i garn. Mange af mine modeller er også oplagte som resteprojekter – fordi trekants-modulerne giver mulighed for at bruge mindre garnrester i forskellige farver og kvaliteter.
Jeg håber, du finder inspiration i mine opskrifter – og måske får lyst til at lege videre med dine egne farvekombinationer. Jeg bliver rigtig glad for at se andres versioner af mine modeller, så del gerne et billede – enten ved at sende det til mig eller lægge det op på Facebook eller Instagram.
Go’ strikkelyst – uanset hvad du strikker 🧶
De bedste hilsner
Helene Skov
Masker i Marsken
Knitters’ Space på Kiers Gaard
6280 Højer
d. 24. – 26. oktober 2025
Arr. af Foreningen Masker i Marsken
FOF Garnfestival
Hobrovej 465 E
9200 Aalborg SV
d. 15. – 16. november 2025
Arrangeres af FOF Aalborg
Brande strikkefestival
Remisevej 1
DK-7330 Brande
d. 1. februar 2026
Arrangeres af Solveig, Birgitte og Lene
